Hårfarvning med plantefarve

fredag den 7. december 2012

Jeg er en bangebuks hvad angår hårfarve.

Jeg farver ikke mit hår tit, men laver af og til lyse striber i mit hår, for jeg gider ikke at have udvoksninger, og være nødt til at farve mit hår med faste intervaller.

K pour Karité laver naturlige plantehårfarver, der skylles ud lidt efter lidt - farven lægger sig kun på ydersiden af hårstrået og lader hårets egne nuancer skinne igennem. Dette skulle give et meget naturligt resultat, og som bonus skulle håret få mere volumen, blive lettere at sætte og ikke behøve at blive vasket så ofte. Det måtte jeg prøve.


Jeg valgte farven 7,5 - rød. 
Pakken indeholder plastik-hætte, plastik handsker, alun-pulver, farvepulver, og balsam. 
Godt at have: Plastflaske, gammelt håndklæde, gammel t-shirt, plastskål og -pensel.

Hele processen er som følger:
  1. Vask håret - med naturlig shampoo og skyl.
  2. Skyl håret med alun-pulver opløst i 1/2 liter vand (rystet sammen i plastflasken). Tip: Lad være med at blande det op med iskoldt vand, som jeg gjorde.
  3. Bland farvepulver med 0,9 ml næsten kogende vand. Bland op til en tyk grød. Fordel blandingen i hårrødderne med en pensel - må jeg anbefale Sanotint Farveskål og pensel; det gjorde processen meget nem. Massér blandingen ind i hele håret og tag plasthætten på.
  4. Lad sidde så længe som angivet på tabellen på pakken. Jeg lod farven sidde i 2 timer.
  5. Massér lidt vand op i håret og skyl så, indtil der ikke kommer mere farve ud. 
  6. Fordel balsam i håret og skyl ud.
Evaluering: Jeg frygtede for processen, der lyder meget omstændig. Men det var faktisk ikke særlig besværligt. Farve-grøden dryppede ikke, lugtede ikke og var ikke ubehagelig at sidde med i de 2 timer (jeg gik rundt, spiste aftensmad og ryddede op i køkkenet). Jeg havde et håndklæde ud over hætten, det skulle være godt for farveprocessen at holde på varmen - og det føltes rarere, end kun at have hætten på.

Når man skyller farven ud er der imponerende meget farve i vandet, så der skal skylles længe. Balsam er let at fordele og let at få ud af tuben.

Før
Efter
Jeg beklager billedkvaliteten, men i det mindste er begge billeder lige dårlige.

Mit hår er meget tykt og skulderlangt. Jeg vil tro, at der er nok i pakken til to gange til korthårsfrisurer - jeg synes, at der var rigelig farve til at fordele i mit hår.

Mit hår føles meget blødt og lækkert og bestemt med meget mere volumen. Nu skal jeg helst vente i mindst 48 timer med at vaske håret igen - det forlænger farvens intensitet og holdbarhed.

Farven er ikke radikal. Mine lyse striber kan stadig ses, og de få grå hår er pist væk. Jeg tror ikke at det er sidste gang jeg prøver K pour Karité.

Farven skulle holde til mindst 8 vaske - vi får se...

Hårfarven er økocertificeret og egnet til gravide. 

Hårfarve K pour Karité kan købes her

Naturlig hårfarve uden henna

Vi får mange henvendelser fra gravide, der gerne vil farve deres hår. Indtil nu har  vi ikke kunne give dem et sikkert alternativ, men det kan vi nu.



K pour Karité Naturlig hårfarve er økocertificeret, 99% naturlig og uden henna. Farven dækker grå hår, men man skal ikke have mere end 50% grå i håret.

Det er en skyllefarve, der vaskes ud efter 6-8 hårvaske, så der er ingen uklædelige udvoksninger, der afslører, at håret er farvet. Det gør den også ideel til mænd.

Farven lægger sig udenpå hårstrået og toner håret 2-4 toner mørkere, mens highlights bliver bevaret - man får altså ikke en 'hjelm' af farve, men farven vil se naturlig ud. Farven tilpasser sig din egen grundtone - som vil være forskellig fra person til person.

De naturlige farvestoffer plejer håret og giver det mere volumen og glans. Håret vil ikke skulle vaskes så ofte og være meget lettere at sætte. Selv skadet hår vil have stor gavn af af blive plejet med hårfarven, bare vælg en tone, der ligger tæt på din egen hårfarve, så vil dit hår blive en mere intens farve og få skinnende glans.

Man kan ikke blege håret med denne type farve. Men man undgår den ofte rødlige undertone mange naturlige hårfarver har, takket være alun-saltet, som er med i pakken.

Farvepulveret bliver produceret i Burkina Faso hvor K pour Karité støtter den lokale produktion med en langsigtet plan for aftagelse af de producerede afgrøder og støtte til videreudvikling af produktionsapparatet.

Skyllefarvene fås i 8 toner. Du kan købe den her

Jeg glæder mig til at prøve! Se næste blogindlæg.






Færre øjen-rynker - ja tak

torsdag den 11. oktober 2012

De første rynker kommer omkring øjnene. Huden omkring øjnene er sart; tyndere og uden fedt-kirtler, derfor er øjenområdet mere udsat.

Er du træt, kan man ofte se det på øjnene (mørke rande) og din livsstil kan give dig poser under øjnene og mørke rande.


Sund(ere) neglelak

mandag den 17. september 2012



Kure Bazaar er smukke, holdbare lakker og det tætteste man kan komme på en sund neglelak - hvis kvaliteten også skal være i top.

Glansfuld lak, der dækker med et lag - men er mere holdbart med to.

Der er 26 farver at vælge imellem - men Denim kollektionen er uimodståelig.

Hvem havde troet at blå lak skulle være så svær at vælge imellem? 


HIPSTER - skøn blid, mættet støv-blå
ROCK STAR - larmende knald-blå med meget metallic
MON BLEU - ren elektrisk kobolt
STONE WASH - fed, sofistikeret, mørk blå

De koster kr. 125,-

...og jeg må eje dem alle!

Kan du heller ikke holde fingrene væk? SE DEM HER

Kure Bazaar er uden DBP, formaldehyd, Toulen og syntetisk kamfer

Forny huden

tirsdag den 11. september 2012



Sommeren er gået på hæld - det er nu, at det er tid til at give huden en grundig fornyelseskur. Få træthed, urenheder, misfarvninger og fine liner til at forsvinde med denne effektive kur fra REN. De har en hel serie, der er som skabt til at give glød og energi til huden.

Ren Radiance-Serie
Serien indeholder en effektiv blanding af glykolsyre, mælkesyre og frugtsyre, der peeler huden, så friske hudlag kommer til syne.

For optimal effekt skal serien bruges som en koncentreret kur over en kort periode. Syrer i peelingprodukter til hjemmebrug er ikke så kraftige, som dem hudlæger bruger, men bruges de hver dag over en kort periode, vil man opnå rigtig gode resultater.

Sådan gør du:
Ren Resurfacing AHA-concentrate - er et koncentreret peeling-produkt der exfolierer, reducerer porer og fine linier og øger hudens evne til at holde på fugten.
Ryst flasken grundigt. Brug en pipette-fuld på ansigt, hals og dekolleté hver aften på ren hud. Brug natserum ovenpå. Huden kan prikke lidt.

Ren Radiance Perfection Serum - indeholder hyaluronsyrer (der er en face-plumber; altså udfylder finie liner) og stoffer der aktivt modvirker pigmentfejl og forbedrer hudtonen.
Bruges under dagcremen.

Glycolactic Radiance Renewal Mask. Du kan yderligere forstærke kuren ved at bruge masken 1 gang om ugen. Masken indeholder Frugtsyrer og Papain - peelingenzym fra papaya.
Brug den på ren hud en gang om ugen. Lad et tykt lag sidde ca. 10 min. Masken skylles herefter af.

Micro Polish Cleanser - er en exfolierende rensegel som bruges 2-3 gange om ugen. Den indeholder Papain, der exfolierer og beroliger, Glykolsyre som peeler og regulerer hudtonen, og mikroperler, der sliber huden fri for døde hudceller.

Planlæg kuren så du ikke udsætter din hud for sol - huden er mere modtagelig for solskader under en peeling-kur - så brug solfilter.

Giv også håndryggen en kur - du vil kunne se stor forskel.

Køb produkterne her:
Ren Resurfacing AHA-concentrate kr. 360,-
Ren Radiance Perfection Serum kr. 450,-
Glycolactic Radiance Renewal Mask kr. 375,-
Micro Polish Cleanser kr. 250,-






Sådan bruger du en bronzer

mandag den 3. september 2012

Bronzer eller solskinspudder er ikke svær at bruge, og kan give dig en solgylden glød på et øjeblik.

Vælg den rigtige farve
En bronzer skal være et par toner mørkere end din egen hud - ikke mere. Hudens farve varierer hos de fleste, alt efter om det er sommer eller vinter, så hold øje med at bronzeren ikke bliver for mørk i løbet af vinteren.


Hvad laver din hud mens du sover?

tirsdag den 21. august 2012



Hvad laver din hud egentlig mens du sover?

Om dagen udsættes vi for sol, vind, forurening og stressede situationer – her har din hud brug for den nødvendige beskyttelse i form af en god creme. Om natten, mens du ligger og slapper af, går din hud på arbejde. Det er her, at huden genopbygger sig selv og udskiller de affaldsstoffer som er ophobet i løbet af dagen. 

Hvordan kan vi så bedst muligt understøtte vores huds natlige processer? 

Traditionelt bliver det anbefalet at bruge en fed creme så huden kan optage en masse fugt og næring imens man sover og man vågner således op med en dejlig blød hud. Men Dr. Hauschka mener at dette er at gøre huden en bjørnetjeneste - i stedet for at gavne huden, gør man den i stedet afhængig af cremen og langsomt ødelægger den hudens naturlige evne til at regenere og normalisere sig selv.
Dr. Hauschkas løsning til en smuk hud, som kan arbejde og holde sig selv sund, er et aftenritual, som består af en rensecreme og skin tonic. Altså ingen creme. For langt de fleste er denne enkle natplejerutine nok, men for nogle er det nødvendigt at hjælpe huden endnu mere i gang med at normalisere sig selv. Det kan f.eks. være hvis man længe har brugt fede natcremer eller hvis huden af en årsag er i ubalance. Her kan Dr. Hauschkas hudkure være en aktiv hjælp.
Hvis du har lyst til at kaste dig ud i en ny måde at pleje huden om natten på kan det foregå således: Start med Dr. Hauschka Rensecreme til at rense huden med og følg op med Dr. Hauschka Skin Tonic. Begge produkter indeholder aktive stoffer, som sætter gang i hudcellerne, så deres natlige arbejde understøttes bedst muligt. Føles din hud meget tør i starten kan en af hudkurene fra Dr. Hauschka være løsningen. Hver kur varer 28 dage, da det er huden naturlige rytme – i løbet af 28 dage fornyes alle celler i det øverste lag af huden. Kuren følger dermed hudens naturlige rytme og bidrager aktivt til processen og aktiviteterne i huden.
Læs mere om Dr. Hauschka Hudkur
Skrevet af Isabelle Fruerlund, greenskin.dk

Sådan bruger du concealer

fredag den 17. august 2012



På vejen til fejlfri, sund og smuk hud kommer man ikke uden om concealer.

En concealer er et produkt med meget pigment - og derfor megen dækkeevne. Det betyder, at den kun bruges på de steder, det er nødvendigt. Når små ujævnheder er dækket skal man ikke bruge voldsomt meget anden foundation.


Make-up fejl, der får dig til at se ældre ud

fredag den 3. august 2012

 Livet er éen lang udvikling. Vi ændrer os hele tiden - og det gør dit ansigt og dine farver også.

Hvis du lægger make-up på samme måde, som altid har gjort, er der plads til forbedring. Du kan trække år fra dit udseende og se friskere og gladere ud med den rette make-up.


Sådan bruger du selvbruner

torsdag den 28. juni 2012

Måske har du også prøvet det? Orange hæle og knæ, striber på benene, mørke plamager mellem fingrene...det var ikke lige sådan, du havde tænkt du skulle se ud.

Sådan finder du den perfekte make-up farve

torsdag den 31. maj 2012

Du vil ikke se pudret ud.
Du vil ikke se bleg ud.
Du vil ikke have, at man skal se din make-up.
Man skal bare se hud - jævn, glat & ensartet hud.

Det aller-aller-aller vigtigste for en naturlig make-up er, at farven er rigtig.

Den letteste måde at gøre det på er at komme ned i en af butikkerne, så finder vi den helt rette farve.

Men du kan også gøre det selv - sådan gør du:

  1. Sørg for at have godt lys
  2. Farven påføres på kæbelinien
  3. Brug en farve med rødlig tone og en farve med gullig tone og sæt to streger på kæbelinien.
  4. Det vil være let at se hvilken farve, der blender bedst ind i din egen hudtone.
  5. Når du har valgt om det er en rødlig eller en gullig tone, der klæder dig bedst, skal du se om farven er rigtig. Skal den være lysere eller mørkere?
Nogle tips
  • Er du i tvivl om to farver, så vælg den lysere af de to farver - det er let at give glød med rouge/solskinspudder, men svært at få en lidt for mørk farve til at ligge pænt og naturligt.
  • De fleste kan ikke bruge samme farve hele året, men skal have en mørkere om sommeren og en lysere om vinteren. Ofte kan du blande to farver i overgangsfasen.
  • Flere tynde lag er pænere end ét tykt

Den rette farve er let og hurtig at lægge - og gør din daglige make-up-rutine til en leg.

Kom ned i butikken og spørg.

Hvad er æteriske olier?

onsdag den 30. maj 2012

Måske kender du de små brune flasker med rene æteriske olier?

Naturlig hudpleje er fyldt med æteriske olier, blandet af kyndige hænder for at give dig en specifik oplevelse og effekt. Men hvad er en æterisk olie?

Æteriske olier udvindes af planter - fra deres blade, blomster, frø, rødder, harpiks eller fra frugtskallen, oftest ved dampdestillation.

Æteriske olier har forskellige kemiske egenskaber. De bruges til at behandle mange forskellige problemer og hudtilstande.


Æteriske olier kan bruges på huden, når de tilsættes cremer og bad, eller kan indåndes (fra duftlamper eller dampbad). I cremer og hudplejeprodukter bruges de både til at konservere produktet med og til at give produkterne en række egenskaber, som huden har gavn af. Duften fra de æteriske olier giver dig en holistisk oplevelse, når du smører dig ind, for duftstofferne påvirker det limbiske system, og virker således også på sindet.

Fordelen ved at bruge æteriske olier frem for syntetiske ingredienser er, at æteriske olier er flygtige - dvs. at de hurtigt fordamper og udskilles fra kroppen. De kan således ikke ophobe sig, hverken i kroppen eller i naturen. Derfor kan mange, der er overfølsomme overfor duft/parfume godt anvende produkter med ægte æteriske olier.

Parfumer med æteriske olier har derfor også den ulempe, at de ikke holder så længe. En parfume baseret på 100% naturlige æteriske olier holder typisk ikke længere end 3-4 timer.

Der er mange, der er blevet bange for at bruge hudpleje med duftstoffer af frygt for at udvikle allergi. Det kan være temmelig svært at finde naturlig hudpleje, der samtidig har en effekt på huden, hvis samtlige plantestoffer ikke må have en duft. Mange af de uparfumerede produkter man kan finde på hylderne er fyldt med syntetiske og for kroppen unaturlige ingredienser. 

Jeg vælger naturlig duft til hver en tid! 

En af vores mest populære cremer er uden æteriske olier Jurlique Calendula Cream
Rudolph Care er en hel serie uden æteriske olier. 
Se flere produkter uden æteriske olier her.




Fokus på Shea Smør

tirsdag den 29. maj 2012

Sheasmør er en ingrediens der bruges meget i naturlig hudpleje. Det er en ret fast olie/smør, som smelter, når den smøres på huden, og bruges derfor mest i ret fede cremer & balmer, samt i pleje til læber og hår.

Sheasmør virker genopbyggende og plejer og heler huden. Sheasmør har et meget højt indhold af essentielle fedtsyrer, samt A-, E-, og F-vitamin.


Sheatræet vokser i Vestafrika hvor produktionen typisk er forestået af kvinder i produktions-kooperativer. Med indtægten fra sheasmørret kan de sende deres børn i skole og købe mad og medicin.

Næste gang du står med et produkt med økologisk sheasmør i, så send en kærlig tanke til de kvinder, der har produceret den - for det er ikke nogen enkel process, og det hele er per håndkraft!

  • Sheanødderne høstes
  • Nødderne afskalles og ristes
  • Nødderne kværnes
  • Vand tilsættes og massen piskes/æltes til smørret skiller
  • Smørret skimmes af, vand presses ud
  • Massen varmes op så det sidste vand fordamper
  • Smørret trilles til kugler
Denne traditionelle produktion sikrer Sheasmør af en høj kvalitet, og når du køber økologisk sheasmør støtter du små lokalsamfund og giver dem, der lever dér, bedre livsvilkår og fremtidsudsigter.

Vil du prøve nogle produkter med et højt indhold af sheasmør? 

Unmei massagebalm - fast massagebalsam, der giver et godt glid.

Balance Me Stellar Beauty Balm - multiprodukt til det hele

Weleda Everon læbepomade - en klassiker, der ikke smelter i lommen





Årets farve

mandag den 23. april 2012

Årets farve bliver udnævnt hvert år af Pantone. I 2012 er det denne smukke rød/orange. Her er et kig på hvordan den kan oversættes til make-up.

Orange-rød frisker op, når den bruges på ansigt og læber. Fremhæver blå øjne markant når den bruges på øjnene og giver brune hænder med det samme, når den lægges som neglelak. Læs videre og lad dig inspirere.

Jane Iredale Eye Shadow Red Carpet

Stærk varm orange tone i rene mineraler, der kan bruges både våd og tør.

Kan påføres let - så er det en bronze-tone eller kraftigt, så den orange-røde toner rent.

Super flot til blå øjne, der får det blå i øjnene til at virke klarere og stærkere i farven.

Klæder mørke hudtoner med sin kraftige farve. Kr. 175,- Kan købes her




INIKA Blush Peachy Keen


Løs blush i en fantastisk orange farve, der er iriserende. Frisker op på alle hudtoner og klæder både en bleg og en gylden hud.

På trods af den vilde tone er det den mest sælgende blush i Inikas sortiment.

Uden glimmer, men skinner med en let metallic/iriserende effekt. kr. 260,- Køb den her


Tromborg Neglelak Tellus


Smuk, holdbar og glasfuld neglelak uden formaldehyd, toulen og benzen.

En rigtig sommerfarve til hænder og tæer. Får huden til at se sommerbrun ud. Let at lægge på, da børsten har korte hår og striber ikke. Kr 120,-  Se flere farver her

Jane Iredale PureMoist Lipstick C.J.



Blød og cremet formel med let vanilleduft. Plejer læberne med naturlige olier og beskytter læberne med solfaktor 18.

Farven klæder næsten alle hudtoner og er en god daglig læbestift. Er slet ikke så voldsom i farven som den ser ud, men giver ansigtet friskhed. Kr. 165,- Du kan købe læbestiften her


Vil du vide mere om årets farve kan du læse her

Solcreme - faktor 50 er ikke dobbelt så beskyttende som faktor 25

I øjeblikket får vi mange spørgsmål om solcreme i butikkerne. Især de højere faktorer er der efterspørgsel på.

Mange tror, at de er dobbelt så godt beskyttede af en faktor 50, som af en faktor 25. Men nej - du får kun 2% mere dækning, når du går fra faktor 30 til faktor 50.

Prøv at se på skemaet herunder. Det viser hvor stor en del af solens stråler, der bliver absorberet ved de forskellige faktorer.

SPF 2 beskytter dig mod 50% af solens UV-stråler. Herfra går kurven stejlt op indtil vi når faktor 15 - her knækker kurven. Ved faktor 15 absorberes 93% af UV-strålerne, ved faktor 30 er det 96% og ved faktor 50 er det 98%.

Der er ikke nogen cremer, der er kan blokere solens stråler, og en 100% dækning kan ikke nås.




Du får altså forholdsvist mindre dækning ligeså snart du er oppe over en faktor 15.

I Danmak vil faktor 15 være rigeligt for langt de fleste. Er du lys i huden, og skal du sydpå, skal du vælge mindst faktor 30. 

Solcremer med meget høj faktor er ofte tykke i konsistensen og så svære at smøre ud, at man hurtigt kommer til at bruge mindre creme, end der er tiltænkt - og så giver cremen ikke den faktor, der står på tuben/flasken. 

Vores råd er derfor; faktor 15-30 er alt rigeligt til langt de fleste situationer. Smør den mængde på ansigtet og kroppen, som der er tiltænkt, og nyd solen med måde.

Vil du se vores mange skønne solcremer, så klik her.

Hvad er en økologisk solcreme?
En økocertificeret solcreme må ikke indeholde kemiske solfiltre - men kun naturlige filtre (de såkaldte mineralske filtre). Disse filtre lægger sig ovenpå huden og virker som et lille skjold, idet de reflekterer solen stråler bort fra huden. Derfor kan naturlige/fysiske filtre ofte ses på huden og give den et hvidligt skær. Det er derfor at mineral make-up også giver en spf-beskyttelse - mineralerne lægger sig som et lag, der farver og samtidig yder huden beskyttelse.

Hvorfor er børnesolcremer så fedtede?
Mange solcremer indeholder en kombination af fysiske (naturlige) solfiltre og kemiske filtre. De fleste solcremer til børn har ofte et højere indhold af naturlige filtre og føles derfor også lidt mere fedtede. Dette gør typisk også beskyttelsen mere effektiv og vandafvisende.  

Sol-tips
  • Smør dig ind min 1/2 time før du går ud i solen
  • Brug gerne selvbruner - selvbruner farver huden og giver en beskyttelse, der svarer til faktor 2 - men du kan selvfølgelig ikke undvære en solcreme!!
  • Behåret mandekrop? - brug en solcreme på spray, ellers er udsmøring et heldagsprojekt
  • Vælg hellere en lavere faktor i en konsistens du kan lide, end en for fed solcreme, du kun smører alt for tyndt på
  • Smør dig igen når du har svedt eller været i vandet
  • Har du smurt dig ind om morgenen og soler om eftermiddagen, skal du smøre dig igen - huden 'spiser' din creme


Har du spørgsmål - så skriv endelig til mig.






Tips til den dovne (eller travle)

onsdag den 22. februar 2012

Der findes hudpleje-produkter til næsten alle steder på kroppen og ansigtet - og skulle man bruge dem alle, ville man aldrig komme ud af badeværelset.

Bliver du træt ved tanken om alle de skønhedsrutiner, du burde udføre, så er de følgende produkttips noget for dig.

Make-up renseservietter
Til dig, der dratter om i sengen efter en lang dag, og ikke orker at skulle igennem flere rense-trin. Fugtige stof-agtige servietter, der fjerner make-up fra både øjne og ansigt.

Bonusinfo: De er nemme at rejse med.
Korres Wipes kr. 69 for en pakke med 25 stk.

Leave-in hårbalsam
Plej dit hår, men få de overstået i en fart. Her er ingen minutlang venten under bruseren.

Vask håret, skyl ud, tør med håndklæde, kom balsam i - færdig!
John Masters Citrus Neroli Detangler er meget populær i butikkerne.

Brug en hasselnød størrelse til skulderlangt hår.

Bonusinfo: Bland den med styling gel og du har en lækker stylingcreme, der plejer håret.




Neglelak
Neglelak signalerer overskud! Overskud til at pleje dig selv.

Snydetips til negle, der holder længere; brug en lys farve. For det første kan man lægge den sjusket på (og hurtigt) uden at det ses, at man har ramt uden for neglen. For det andet ses afskalning ikke så tydeligt. Og så er det let lige at lægge et hurtigt lag over igen på dag 3 eller 4 - og vupti har det holdt hele ugen!

Min favorit er Tromborg Selene, kr. 120,-

Cremen, der kan det hele - næsten
Giver du op på forhånd over for de mange specialiserede produkter, der findes? Multi-funktionelle produkter kan være gode til dig, der bare en gang imellem har tid til forkælelse og ikke gider at have toiletskabet fyldt med produkter, der bruges en gang hvert halve år.

Balance Me Stellar Balm kr. 195,- er produktet, der kan meget mere, end man tror. Hør bare: læbepomade, neglebåndscreme, spaltede og tørre hårspidser, ansigtsrens, fugtmaske, natcreme, beskyttelse til kinderne om vinteren, øjenbrynsfix, pleje til øjenvipper, tørre hænder, fødder, albuer. Og det siges at den er god mod forkølelsessår. Kan også bruges på mænd & børn :-)

Bonusinfo: kommer snart i taskestørrelse.



Få det bedste ud af din voksbehandling

mandag den 30. januar 2012

Vi vil i stigende grad gerne selv bestemme hvor på kroppen, der vokser hår. Hårfjerning er hot! og der bliver vokset på fuld drøn i klinikkerne.

Voksning er mange kvinders foretrukne hårfjerningsmetode - det er hurtigt og hårene er fine og bløde når de vokser ud. Her er nogle tips til hvordan du får mest ud af din voksbehandling og undgår irritationer og røde knopper efter voksning.

Før din voksbehandling

  • Eksfolier huden
  • Brug ikke olie eller bodylotion lige før du skal vokses
  • Undgå solbadning - voksning er ikke heldigt på solskoldet hud

Efter din voksbehandling

  • Brug bodylotion dagligt - gerne en med lavendel, der virker antiseptisk
  • Eksfolier huden - det modvirker indgroede hår, men vent til efter 2-3 dage
  • Rør området så lidt som muligt - fingerne kan overføre bakterier
  • Pas på i solen - huden er sart efter en omgang voks
  • Lad være med at gå i svømmehallen indenfor 24 timer efter en voksning, klor og sauna er ikke tilrådeligt på ny-vokset hud

Hvor lang tid holder en voksning?
Mellem 4-6 uger - men alle er forskellige. Når hårene er 5 mm lange, kan du vokses igen.

Gør det ondt at blive vokset?
Det er ikke smertefrit, men øvede behandlere er hurtige og har et trænet 'træk'. De fleste oplever at smerten bliver mindre for hver gang de bliver vokset. Nogle oplever at de er mere sarte omkring menstruationen, så styr uden om den, hvis du oplever voksning som smertefuldt.

Se vores behandlinger og priser her


5 Make-up trends 2012

torsdag den 19. januar 2012

Selvom man ikke har lyst til at ligne modellerne med aparte make-up til modeshows, kan man godt hente inspiration derfra. Man skal ikke gro fast i sine rutiner og selv små ændringer kan skabe stor effekt.

Her er der et udpluk af noget af det, vi kommer til at se mere til med hensyn til make-up i året der kommer.

Rød læbestift
Røde, mættede læber er tilbage og der er mange nuancer at vælge imellem. Hold igen på øjenmake-uppen, så det overordnede indtryk er frisk og let.

Hvis du er til knaldrød så prøv Tromborgs Økologiske læbestift i farven Bellatrix eller Jane Iredale PureMoist Lipcolour Carrie.

Vil du tone farven lidt ned er Jane Iredale C.J. et godt valg, der er rød med orange undertoner.


Eyeliner
Markerede øjne vil præge året. Ikke nødvendigvis kun i sort, andre mørke farver duer også, men øjnene skal indrammes, så det kan ses.

Både fyldende eyeliner (f.eks. Jane Iredale Liquid Eye Liner) og øjenblyanter kan bruges. Inika Eye Pencil i farven Graphite er en af mine favoritter.

Markerede bryn
Øjenbrynene skal ses - det løfter øjet og definerer ansigt og øjne.

Brug en øjenskygge (uden glimmer) i en farve tæt på din egen, hvis du vil have et naturligt resultat.

Har du sparsomme bryn, kan du tegne dem op med Øjenbrynsblyant uden at det ser kunstigt ud - prøv UNE Brow pencil.

Uregerlige bryn plukkes og tæmmes med en Brow Gel. Du kan også gå hele vejen og prøve Jane Iredales Bitty Brow kit.

Smokey Eyes holder stadig
Men der eksperimenteres med farverne. Vær ikke bange for at prøve nye farver, men ton ud - det er tricket til et blød og smokey look.

Brune øjne - prøv grøn, blå eller lilla.

Blå øjne - prøv kobber, grå/sølv, violet

Grønne øjne - prøv brun, blomme, guld

Tromborgs nye øjenblyanter Active Eye Power gør det meget let at lave smokey eyes - brug rigeligt af den tykke blyant over og under øjet, dyp en pensel i øjenskygge i valgfri farve og ton ud.

Vipper - laaange
Lange vipper er hot. Nogle får sat vippe ekstensions på - men mindre kan også gøre det.

Til fest er kunstige vipper et hit - og du kan sagtens bruge kunstige vipper uden at komme til at ligne én, der er på vej til fastelavnsfest. Jane Iredale laver vipper i små buketter - her er bare 2-3 styk på det yderste af øjet nok.

Til daglig kan du gøre dig lidt mere umage med at få de yderste og inderste vipper med, når du lægger mascara - det giver en overraskende stor effekt.


Giv huden glød

mandag den 9. januar 2012

Her i vinterkulden kan huden mangle sin vanlige, sunde glød. Det er ikke svært at pleje huden, så den helt naturligt ser strålende sund ud. Her er nogle enkle tips.

Rens & pleje

  1. Rens huden som du plejer, men lav et varmt kompres (en varm vaskeklud) som du presser mod huden.
  2. Brug en eksfolierende maske, der fjerner døde hudceller, det kan være en lermaske, hvis du har normal/kombineret hud, eller en enzym-maske hvis din hud er mere tør.
  3. Fugtmasker giver træt hud et umiddelbart boost - brug den eventuelt i stedt for din nat-creme. 
Klik her og se vores store udvalg af masker.

Snyd med kulør

  1. Selvbruner er en nem måde at friske hudens farve op på - så er det lidt sjovere at se sig selv i spejlet. Klik her og se vores udvalg, der er garanteret fri for orange toner, men bruner meget naturligt.
  2. Farvet dagcreme ligger lettere på huden end en foundation. Hudtonen jævnes ud, så den bliver mere ensartet. Dagcreme med farve indeholder lysreflekterende pigmenter, der ser meget naturlige og u-make-uppet ud. Madara Sun Flower er en let dagcreme med farve, som sælger godt i denne tid.
  3. Solskinspudder kan man komme langt med - på kindben og et let strejf på pande, næse, hage, så ser man lidt mere sund ud. Vi har solskinspudder både med og uden glimmer.
Indre pleje
  1. Drik en masse - skift te & kaffe ud med urte-te. Tilsæt smag til det vand du drikker - skiver af agurk, ingefær, lime eller appelsin gør dit vand lidt mere spændende at drikke. 
  2. Spis suppe. Suppe kan varieres i det uendelige, er kalorie-let og så kommer du til bunds i grøntsagsskuffen.
  3. Spis mere frisk frugt og grønt. Det kan man aldrig få for meget af :-)
Er du i tvivl om hvad du skal, så kom ned i en af butikkerne og få en snak med en af vores kosmetologer. Eller book en tid til vores Glow Facial - vi slipper dig ikke før din hud er strålende, lækker & blød.