Make-up fejl, der får dig til at se ældre ud

fredag den 3. august 2012

 Livet er éen lang udvikling. Vi ændrer os hele tiden - og det gør dit ansigt og dine farver også.

Hvis du lægger make-up på samme måde, som altid har gjort, er der plads til forbedring. Du kan trække år fra dit udseende og se friskere og gladere ud med den rette make-up.


Skønne Helen Mirren på billedet har gjort det helt rigtige - måske du kunne lære noget?

Spørg i butikkerne, når du køber make-up - der er megen gratis hjælp at få. Prøv dig frem!



Check listen og se om du laver disse klassiske fejl

  1. Læbestift; du fandt 'din farve' for 20 år siden og har købt samme farve siden da. Din hudtone og hårfarve kan have ændret sig, så andre farver giver dig mere glød. Prøv en lipgloss - læbestift kan se tung ud, og med en gloss syner læberne mere fyldige. Eller læg din læbestift på med fingerspidsen, så bliver det lettere at se på. 
  2. Lip liner; mørk lip liner eller for meget lipliner gør læberne smalle og dit look for hårdt. Brug i stedet en lip liner i læbernes naturlige farve og brug kun liner med let hånd.
  3. Du bruger ingen foundation - mascara er nok for dig. Der er sket meget på foundation området med nye produkter og konsistenser, der er meget lette og naturlige. Når vi ældes bliver hudtonen ofte mere ujævn. Der er meget at vinde ved at jævne ud med foundation eller tonet dagcreme. Vores favorit i butikken er mineral foundation. 
  4. Du holder fast i dit look - 'blå eyeliner i en fed streg om øjet klæder mine øjne godt' (år 1993). Dit øjenområde har helt sikkert flere linier i dag. Smukke farver, der er tonet godt ud kan få alle øjne til at stråle uanset alder.
  5. Du bruger ikke concealer. Concealer er din bedste ven fra nu af! Rande om øjnene og små urenheder skal gemmes væk - med concealer kan man lave mange små foryngelsestricks.
  6. Du glemmer dine øjenbryn. Velplejede bryn kan løfte hele ansigtet og åbne øjnene. De skal plukkes og tæmmes. Hvis du ikke har mange brynhår, skal du bruge brynfarve.
  7. Du bruger ikke blush. Med alderen bliver vi blegere. Den rette tone på kinderne kan give din hud en ungdommelig glød.
Prøv selv derhjemme - eller kom ned i en af butikkerne. Vi elsker make-up og vil gerne vise dig hvordan du kan blive endnu skønnere. 

No Comments Yet, Leave Yours!