Sådan bruger du en bronzer

mandag den 3. september 2012

Bronzer eller solskinspudder er ikke svær at bruge, og kan give dig en solgylden glød på et øjeblik.

Vælg den rigtige farve
En bronzer skal være et par toner mørkere end din egen hud - ikke mere. Hudens farve varierer hos de fleste, alt efter om det er sommer eller vinter, så hold øje med at bronzeren ikke bliver for mørk i løbet af vinteren.


Den mest diskrete bronzer er mat - det vil give en naturlig glød til huden. Er du lidt usikker på hånden eller bange for at få for meget på, så gå efter en smuk mat farve.

Vil du have ekstra glød, kan du vælge en bronzer med glimmer. Men har du ujævn hud eller store porer, så hold dig til en mat bronzer. - det vil give det flotteste resultat.

Hvordan lægges bronzeren?
Huden må ikke være fedtet, så kan farven stribe. Start med at bruge foundation eller mineral pudder.

Brug en stor børste og en lille smule bronzer - bank evt. overskydende farve af børsten, før du påfører.

Læg bronzeren i et 3-tal på hver side af ansigtet; start på panden, ned på kindbenet og ned på kæbelinien. Du vil lægge bronzeren der, hvor solen bruner dit ansigt mest. Gå efter flere tynde lag - det er lettere at putte mere på end at fjerne for meget bronzer.



Er du nedringet, så er det også flot at lægge lidt bronzer over kavalergangen, på kravebenene og skuldrene.

Check resultatet i dagslys!

Mere glød
Hvis huden godt må få mere glød, kan du lægge en highlighter på det øverste af kindbenet og på næseryggen.

Gode matte bronzere:
Dr. Hauschka Bronzing Powder kr. 199,-
Tromborg Blush Vintage, kr. 170,-
Inika Solskinspudder Mineral Bronzer løs pudder kr. 260,-
VitaLiberata Trystal minerals Løs Bronzer med selvbruner og børste kr. 375,-

Gode bronzere med glimmer/shine
Jane Iredale Moonglow (fast pudder, smuk til skandinavisk hud) kr. 450,-
Jane Iredale So-Bronzed 3 (Fast pudder i brun og rosa) kr. 395,-
Tromborg Face & Body Shine (Flydende) Eller Tromborg Baked Minerals

No Comments Yet, Leave Yours!